hud, Dverdal 3 skind. Tilsammen 17 brug med skyld ca. 20 skpd. tunge.
I Tjølling: Sundby 5 h., Torsøen, i landlodden, Dreng 41⁄2 h., Tveiten (2 g.) 4 h, Østre Vittersen 3 h, af en fos 11⁄2 daler, Goen 1⁄2 h., Vestre Haakestad 31⁄2 h. Tilsammen 7 brug med skyld ca. 101⁄2 skpd. tunge.
Hovedsummen af dette Gyrvhild Fadersdatters gods i Brunla len bliver 51 brug[1] med et samlet skyldbeløb (omregnet i tunge) af omkr. 60 skpd. Hertil kommer afgifter af 11⁄2 laksefiske, part i en landlod, et par sagfosser, m. m. I denne betydelige gaardsamling var altsaa Manvik hovedgaarden, og vi har sikkert ret til at bruge benævnelsen Manvik gods om det hele. Gjennem diplomer faar vi nemlig vide, at selv af de fjernestliggende gaarder havde flere staaet i Manviks jordebog meget længe (eks. Sverstad, Hosle og Bugaarden i S.herred).
En anden adelig storgaard paa Neset var Brunla. Omkr. 1350 kom denne gaard ved giftermaal til rigsraad Nikolas Galle. Da datteren Sigrid, som blev gift med en udlænding Markvard Buk, i 1438 boede her som enke, blev Brunla gaard plyndret af Halvard Graatops oprørsflok. Ved giftermaal med Sigrids datter Katarina Buk blev den bekjendte Hartvig Krummedike eier af Brunla. Han boede paa gaarden en tid i sidste halvdel af 1400-tallet, og sønnen Henrik maa være vokset op her. Omkr. aar 1500 eies gaarden af Olav Svenssøn Galle, som solgte den til Henrik Krummedike. Hans datter Sofie bragte Brunla i medgift til dansken Eske Bilde, høvedsmand paa Bergenhus. Endelig solgte Eske Bilde omkr. 1550 gaarden til Iver Jensson (Jernskjeg).
I Hedrum laa den gamle hovedgaard Fritsø (paa østsiden af Farisvandet, bag den nuværende Bøkeskog ved
- ↑ I enkelte af disse brug eiede hun dog bare en lod, ikke det hele.
