hovedgaard. Desuden kjøbte han ind til endnu mer skog og jord, særlig i Laagendalen, og da han døde 1570, var baade hans jordegods og hans trælasthandel af betydeligt omfang. Virksomheden blev fortsat af sønnen Peder Iverssøn efter en endnu større maalestok. En ny hovedgaard Melau maa være blevet oprettet for søsteren Ulvhild Iversdatter, og under blev lagt en række større gaarder i Hedrum prestegjæld. Endog i Tønsberg len har Peder Iverssøn prægtige gaarder, saaledes hovedgaarden Skjersnes i Stokke og gaarden Aker i Sem. Han døde 1616.
Svigersønnen Klaus Brokkenhus havde neppe hverken lyst eller evne til at fortsætte Peder Iverssøns virksomhed, og han begyndte snart at skille sig ved jordegodset. Det allermeste af Jernskjeg-godset kom efterhaanden i tiden udover til 1650 i Lange-familjens eie.
Som omtalt i skissen om Tønsberg len begyndte Langerne sin jordegods-spekulation i Vestfolds nordlige del. Her havde familjens første indflytter Fredrik Lange i 1500-tallet erhvervet Falkensten og Strøms-godset. Sønnen Gunde L. og hans søn Nils L. fik dog sine hovedbesiddelser i Brunla len, hvor de som nævnt fik opkjøbt Jernskjeg-godset. 1650 eier Nils Lange 4 hovedgaarder med undergods rundt Larvik: Fritsø, Brunla, Melau og Halsen. Hertil kom betydeligt strøgods, saa alt i alt eiede han henved 1⁄3 af Brunla len.
Den sidst nævnte hovedgaard Halsen, som laa i Tjølling ved Laagens udløb, var oprettet af Ove Gjedde, da han var lensherre over Brunla 1622–37. Den var dannet af de to brug Øvre og Nedre Gloppe, hvis skyld bare var 2 skpd. t., saa Halsen var ubetydelig som hovedgaard. Men Ove Gjedde kjøbte ind mange gaarder i Tjølling og Sandeherred og hegtede til Halsen som under-
