kirkegodset i Brunla ved slutten af den katolske tid have nærmet sig 40 %, m. a. o. kirken havde i middelalderen slaaet under sig endnu mer jord her end i Tønsberg len.
Af de 20 % eller ca. 175 skpd. tunge, vi efter inddragelsen finder som rest omkr. 1650, tilhører endnu adskilligt kirker, prestebol og stiftelser udenfor Brunla. Mest eier Oslo hospital (16–17 skpd.).
Lenets egne kirker var noksaa beskedent udrustet med jord. Efter en opgave fra 1675 havde Sandeherreds kirke 41⁄2 skpd. t., Tjøllings kirke vel 4, Brunlanes tre kirker 4, Hedrums tre kirker knapt 3 skpd. t. Prestebolene var bedre stillet. Af disse havde Sandeherred prestebol 33 skpd. t., Tjølling pr. 231⁄2 skpd. Brunlanes pr. 191⁄2 skpd., Hedrum pr. 13 skpd. t.
Af disse oplysninger kan vi se, at ogsaa kirker og prestebol efter reformationen var frataget gods. I Hedrum og Brunlanes var det annekskirker, som havde mest i behold (Kvelde og Kjose); selve hovedkirkerne var næ sten ribbet. Blandt prestebolene stod Sandeherreds bedst og var nu det rigeste paa hele Vestfold. Grunden tør være, at presterne her gjerne var provster og derfor havde lettere for at verne om kaldets jordegods. De kirker og prestebol, som var nærmest de store godseiere paa Fritsø, fór værst.
Byborgergodset. Brunla len havde omkr. 1650 ingen
kjøbstad. Derimod holdt et par ladesteder paa at skyde
i veiret. Larvik og Sandefjord. Begge laa under Tønsberg,
og deres borgere maatte løse borgerskab i denne by.
Larvik var af mest betydning. Her ved Laagens munding maatte det være udmerkede betingelser for et byanlæg, ja ubetinget den bedste byplads paa hele Vestfold. Larvik blev vel ogsaa Kjøbstad allerede 1671, men kan ikke siges i tidens løb at have faaet udnyttet sine
