presterne Oluf Prytz (død 1649) og eftermanden Kristian Dop for adskilligt jordegods, ligesaa Jakob Turmann i Tjølling. Af fogder kan nævnes Tomas Jenssøn Bantsbill og brødrene Lars og Søren Herkules, som bl. a. kjøbte Bugaarden[1] i S.herred. Disses gods var dog bare smaatterier mod, hvad vi finder hos en tidligere fogedbikse i denne egn. I 1620- og 30-aarene boede paa Huseby i Tjølling forrige foged over Brunla len Nils Pederssøn. Han maa en tid have været i tjeneste hos Peder Iverssøn (Jernskjeg), død 1616, og vel hos svigersønnen Klaus Brokkenhus. Men hans jordliste viser, at han har tilbragt sine mest lønsomme foged-aar paa andre kanter af landet. I et skattemandtal fra 1628 opføres paa Nils Pederssøn: 122 brug norden- (og vesten-) fjelds, 7 i Stavanger len, 1 paa Agdesiden, 11 i Brunla, 2 i Tønsberg len. Som indtægt opgav han 440 rdl.[2]
Byborgernes stilling i Brunla 1650–60 maa da som helhed karaktiseres saa:
De indtager ingen fremskudt plads. Og det er Tønsberg-borgere, som eier mesteparten af det jordegods, som kommer paa deres part. Udflyttede Tønsberg-borgere danner vistnok ogsaa kjernen i det endnu faatallige borgerskab, som lenets to ladesteder Larvik og Sandefjord
- ↑ Bugaarden blev som før nævnt skjænket Iver Jenssøn i 1536 af Karen Alvsdatter. Han maa have solgt eller mageskiftet gaarden til hendes arvinger igjen; thi den findes i Gyrvhild Fadersdatters gods 1599 og kom nu til kronen. Denne pantsatte i krigsaarene 1657–59 Bugaarden til Ida Lange for 228 rdl. 2 ort 66⁄7 ß (skjønt skylden var 8 huder). Ida Lange overdrog meget snart gaarden til Lars Herkules.
- ↑ Af diplomer sees, at kronens ombudsmænd havde mange ærgrelser af Nils Pederssøn paa Huseby. De klager ofte over ham, og han maa have været selvraadig og vrien. Men de søgsmaal, de paaførte ham, vandt han. Han var naturligvis »gammel dreven« i jordegods-forhold.
