Tjolling. Her har bønderne 23 %. I 1628 staar i
Kristoffer Sandnes og Tor Sjylist for en del odelsgods.
Den første gjorde energiske forsøg (baade indenfor og;
udenfor lovgrænsen) paa at arbeide sig op, men rak ikke:
over 10 skpd. tunge. I 1650 staar Sven Kaupang som
eier af nogen parter. Noget bondearistokrati findes ikke.
Det er Nils Lange, som dominerer (34 %). Af adelige storgaarder har dog bygden bare Halsen, oprettet et snes aar før af Ove Gjedde. Dette viser, at adelen i middelalderen bare maa have havt strøgods her. Grunden dertil var antagelig den, at kronen længe var bygdens største jorddrot. Tjølling maa nemlig have udgjort kjernen af det gamle Skiringssal, Ynglingekongernes hjem.
Hedrum. Bygdefolkets andel er 26 %; altsaa staar Hedrums bønder noget over de andre hovedbygders. Og merkelig nok, det er selve hovedsognet, ikke Kvelde og Hvarnes, som tynger mest i. Her sad gode selveiere paa gaardene Bergan, Bjørke, Lunde, Seierstad, Ringdal, Hagenes og fl. gaarder. Paa Aaserum var nok opsidderne leilændinger, men de var desuagtet bygdens rigeste bønder; ja omkr. 1650 var Paal Aslakssøn Aaserum hele lenets største jordeier af bondestand.
Næsten 2⁄5 (38 %) af Hedrum tilhørte i 1650 Nils Lange, som ogsaa havde to hovedgaarder her, Fritsø og Melau. Da ogsaa byborgerne havde 16 %, bliver det liden plads tilovers for kronen og kirken. Som før omtalt havde Jernskjeggerne efter reformationen begyndt sammenhobningen af sit betydelige adelsgods i denne bygd, og deres virksomhed blev fortsat af Langerne. Naar des- uagtet bønderne endnu i 1650–60 staar forholdsvis høit økonomisk, sammenlignet med naboerne, maa dette stikke i, at Hedrum-folket i 1500-tallet slog sig op paa den livlige trælasthandel. De maa have faaet en god slump af udbyttet paa sin part. Derved erhvervede de saapas mod-
