standskraft, at Jernskjeggerne og Langerne kun langsomt fik trykket dem ned i tiden 1580–1660. Som vi snart skal se, gik det fortere nedover bakke i de sidste aartier af 1600-tallet. Hedrum-folket fik da i Gyldenløve en endnu farligere stormand ind paa livet.
Tjømø og Kodal. Disse bygder dannede lenets udkanter og afkroker, og beboerne her var derfor de mest velstaaende. De havde været udsat for mindre pres. I den vesle skogbygd Kodal møder bygdefolket op med hele 77 %, og her sidder som regel velholdne bønder paa alle større gaarder. Omkr. 1660 var Ingebret Trevland (en søn af ovennævnte Paal Aaserum) Brunla lens rigeste bonde.
Paa Tjømø eier bygdefolket 33 %. Her findes ved dette tidspunkt ingen kakser, men jevn smaavelstand. Det kan ikke være jordbrug eller skogdrift, som har sat marg i Tjømø-folket; det maa være skibsfart og tuskhandel. Enkelte jordebøger giver ogsaa oplysninger om, at ikke faa af opsidderne eier smaaskuder.
Aar 1671 oprettede Kristian 5. Larvik grevskab for sin halvbror Ulrik Fredrik Gyldenløve, en uegte søn af Fredrik 3., statholder i Norge helt fra 1663 til 1699.
Oprettelsen af Larvik grevskab fik en langt mere indgribende og skjæbnesvanger betydning for bygderne i Brunla end den samtidige oprettelse af Jarlsberg grevskab fik for Nordre Vestfolds bygder. Havde Griffenfeld beholdt Jarlsberg, som jo oprettedes for ham, havde udviklingen muligens kommet til at arte sig mere éns i de to distrikter. I lighed med Gyldenløve begyndte nemlig ogsaa Griffenfeld energisk at indkjøbe jordegods. Men da
