Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/205

Denne siden er ikke korrekturlest
199
OM JORDEGODSETS FORDELING I BRUNLA LEN 1650 OG 1700.

eiernes). G. fik tillige kaldsret til kirkerne, birk, hals og haand, sigt og sagefald samt tiendefrihed for jernverk og sager. Som vi ser, blev greven omtrent enevoldsherre i Brunla; naturligvis skulde han dog staa til regnskab for kongen.

Udrustet med slige magtmidler maatte det gaa let at samle et stort jordegods. Vi skal nu se, hvorledes det vokste.

1675 eier Gyldenløve omkr. 140 skpd. tunge.
1685 » » 250 » -
1695 » » 370 »
1703 » » 370 »

Efter jordebogen af 1694 (med noget reduceret skyld) er de 370 skpd. sat til 328 skpd. tunge eller 39 % (25) af Brunlas jord.

Men han eiede ogsaa meget jordegods udenfor Brunla. Dette saakaldte allodialgods gik i arv og kunde sælges som andet privatgods.

Under omtalen af Nils Langes gods fremholdt jeg, at hans gods rimeligvis ikke paa længe havde havt noget sidestykke i Brunla. Nu er rekorden alt slaaet af Gyldenløve.

Vi skal stanse ved et par træk i denne jord-erhvervelse. Af Nils Tollers enke fik han tilbage Melau-godset[1] i 1680-aarene. Af Anders Madssøns arvinger kjøbte han 1692 for vel 5000 rdl. en 50–60 skpd. tunge – vistnok resten af de 100 skpd., Madssøn fik udlagt i Langes bo 1667. Meget betegnende for Gyldenløves maade »at kjøbe« paa er følgende. Ikke langt fra hans jernverk laa et andet, Brunlanes verk. Det tilhørte, med tilliggende gods, i 1690 enken efter afdøde lagmand i Skien, Klaus Anderssøn. G. vilde have væk denne brydsomme

  1. Selve snaue Melau overdroges dog kaptein Grimmer som privatgods.