Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/209

Denne siden er ikke korrekturlest
203
OM JORDEGODSETS FORDELING I BRUNLA LEN 1650 OG 1700.


Bygdefolkene 1703. Deres jordprocent har staaet stille i dette tidsrum, naar hele distriktet tages overétt. Men vi vil finde ændringer i forholdet mellem de enkelte bygder.

1661. 1703.
Hedrum 26 % bondejord. 12 % bondejord.
Tjølling 23 % 17 %
Sandeherred 18 %, 30 %
Brunlanes 8 % 10 %
Tjømø 33 % 41 %
Kodal 77 % 75 %

Ser vi paa denne sammenstilling, finder vi, at i det første tidsrum af grevetiden har bygdefolkene i udkanten af grevskabet gaaet frem eller dog holdt sig oppe. Derimod har de bygdefolk, som boede nærmest greveresidensen ved Larvik, gaaet tilbage. Værst har det gaaet over Hedrum, hvis bønder nu er ligesaa forarmet som Nesets.

Sandeherred har skudt ganske kraftig op. Bygdens folketal steg ogsaa fra omkr. 1065 (i 1664) til omkr. 1350 (1701).

Det viser sig, at bygderne indtager den samme indbyrdes stilling hele 1700-tallet udover. Sandeherred staar øverst, derefter kommer Tjølling. Hedrum og Brunlanes ligger tilbage.