Beklageligvis havde jeg ikke i 1906 Anledning til at
undersøge det andet, af Bendixen omtalte Mindesmærke.
Efter hans Beskrivelse maa dette være høist interessant,
og jeg agter derfor, saasnart jeg kan, at tage det i Øiesyn
og foranstalte en nærmere Undersøgelse deraf. Hvis det
fremdeles har faaet Lov til at staa urørt, maa det være
et i sin Art mærkværdigt Monument fra meget fjerne
Tiders Kultus, kanske en af de mest ideale Typer paa
en hörgr, som er bevaret indtil Nutiden.
Til den af Bendixen beskrevne, formentlige hörgr, ved Bergsviken i Veø, er der endnu knyttet en videre Interesse derved, at det Fjeld, paa hvilket den staar, bærer Navn af Horgen eller Horja. Det synes vel at maatte være rimeligst, at det er den gamle hörgr, det derværende stensatte Monument, som har givet Fjeldet dette Navn. Men dermed aabnes der atter Plads for en ny Undersøgelse, om Sammenhængen mellem de to Betydninger af Ordet hörgr. Denne maatte gjælde det Spørgsmaal, hvorvidt de norske Fjeldnavne paa -horg altid har havt sin Oprindelse fra et paa vedkommende Høide anbragt Kultusmonument af en Horgetvpe, eller om de blot skriver sig fra Fjeldets afrundede Form. De forekommer nu vistnok især inden det gamle Hordafylkes Grænser. Paa Voss findes Lønehorgen og tæt derved, i Granvin, Neseimshorgen, og dersom der paa noget af dem træffes Levninger af en gammel hörgr, da maa Navnet være at udlede af denne, og ikke af Fjeldenes Form. Ivar Aasen mener, at Horg alene i vore Dage skal betyde en »Bjergknold, Bjergtop«, men uden at give Eksempler paa denne Sprogbrug. Mere instruktivt er, hvad Hans Ross har meddelt om Ordets Forekomst som Appellativum. Andreas Vibe synes ogsaa alene at kjende det fra Sammensætninger og tillegger det Betydning af en afrundet Fjeldtop. Men
