skrift«, hvor jeg ogsaa har Anledning til udførligere at begrunde min Mening end paa ovenfor anførte Sted.
1. Nesjar og Nesit. Det nuværende Brunlanes Herred kaldes i de norske Kilder fra den senere Middelalder Nesit (og endnu i daglig Tale »Neset«). Hermed har O. Rygh i sine haandskrevne »Oplysninger til norske Gaardnavne«, Bd. IV under Overskriften »Gammelt Navn« sidestillet Formen Nesjar i Kongesagaerne[1]. I Registret til Fornmanna sögur (1837) antages Nesjar at være Neset mellem Skiensfjorden og Larviksfjorden, altsaa = Nesit (Brunlanes. P. A. Munch har derimod i »Norge i Middelalderen« (1849) S. 169 f. skjelnet skarpt mellem disse Former, idet han forklarer Nesjar som det hele Kystland fra Tønsbergfjorden til Grenmar, Nesit som det nuværende Brunlanes; S. 179 smst. antager han endog, at Eidanger i de ældste Tider regnedes med til Nesjar. Til denne Munchs Mening om Nesjar slutter Finnur Jénsson sig («Halvøen mellem Tønsbergfjorden og Langesundsfjorden«, se hans Udgave af Heimskringla III S. 576). Ogsaa Yngvar Nielsen fremhæver stærkt, at de to Former betegner forskjellige Omraader; men han kommer til det. Resultat, at Nesjar er det mindre, Nesit det mere omfattende Navn. Efter ham er Nesjar Navn kun paa et enkelt Nes i det nuværende Brunlanes Herred, Mølen, eller høist paa dette og et nærliggende, fra Gaarden Oddene udstikkende Nes (se Kartet S. 94 foran), altsaa en meget liden Del af det Omraade, som senere kaldes Nesit. Omtrent samme Forklaring er ogsaa given af P. A. Munch, men uden nogen Begrundelse, i »Det Norske Folks Hist.« I, 2 (1853) S. 530. Efter Gustav Storm er Nesjar Nesene mellem Langesundsfjorden og Tønsbergfjorden, og serlig Nesit ɔ: Brunlanes (Note i hans Oversættelse af
- ↑ NG. Bd, VI S. 308.
