Heimskringla), og omtrent samme Mening har maaske ogsaa O. Rygh egentlig havt. Naar Rygh i sine »Oplysninger« (fra Aaret 1899) sidestiller de to Former, medens han i en Artikel i »Landsbladet«, 1894 Nr. 86 tager Nesjar i Betydningen »Nesene eller Halvøerne mellem Tønsberg Tønde og Langesundsfjorden«, er Sidestillingen maaske saa at forstaa, at Nesit i den senere Middelalder har afløst Nesjar, efterat det Omraade, som bar dette Navn, i Tidens Løb var blevet indskrænket til det nuværende Brunlanes. Jeg tror, at Kilderne taler for, at Nesjar har betegnet et større Omraade, idetmindste Tanum og Berg Sogne af det nuværende Brunlanes Herred, men sandsynligvis endnu mere, og ikke, som Professor Nielsen mener, at det har været et enkelt Punkt paa Kysten (Mølen alene eller Mølen og det nærmeste Nes). Inden jeg søger at begrunde dette, vil jeg dog først besvare et Spørgsmaal, man kunde gjøre.
2. Er Nesjar her kun en islandsk eller tillige en norsk Navneform? Et Sted paa Nøtterø skrives i islandske Kilder við Hrafnabjörg (Fornm. s. VIII 260), fyrir Hrafnabjörgum (Sturl. s. I 89), altsaa i Flertalsform, men i Norge Ramfnabergh (Norges gamle Love II 265), Entalsform, hvad der vistnok er det rette[1]. Man kunde derfor mene, at Kongesagaernes Nesjar paa samme Maade var en særlig islandsk Flertalsform, der gjengav en Entalsform *Nes eller Nesit i de norske Kilder, saa at Nesjar følgelig maatte være Brunlanes eller en Del af dette. Uagtet ingen, mig bekjendt, har fremsat en saadan Formodning, kan det dog være værdt at fastslaa, at den ingen Berettigelse kan have; Nesjar er ikke alene islandsk, men maa ogsaa have været norsk Form af den her omhandlede Lokalitets Navn. Prof. Nielsen har saaledes paa-
- ↑ NG. Bd. VI S. 250, 393.
