under først og fremst fæste sig ved de Udtryk, Sagaerne anvender i sin Omtale af Sjøslaget i 1015, og af dem prøve paa at udfinde, hvor Slaget stod. Men dette er efter min Mening ikke nok; ogsaa senere Tiders Begivenheder maa tages med i Betragtning.
Den eneste samtidige Kilde, der fortæller om Slaget, Sigvat Skalds Nesjavísur, nævner ikke engang Navnet Nesjar; den siger kun, at Svein Jarl blev angrebet i en Havn, som laa østenfor Agder. Men det er sikkert saa, som Prof. Nielsen fremhæver, at selve Digtets Navn tyder paa gammel Hjemmel for, at Lokaliteten for Slaget var Nesjar. Naar Prof. Nielsen derimod ud fra Digtet alene ogsaa vil slutte, at Slaget har staaet ved Brunlanes, kan jeg ikke følge ham; mellem Rygjarbit og Folden, baade i Vest og Øst for Brunlanes, er der ganske vist flere Havne, hvor Svein Jarls Flaade kunde have ligget. Man kan ikke komme til dette hans Resultat uden at tage Hensyn til Oplysninger, som gives i Prosakilderne, Sagaerne, og staar disse til Troende i dette Punkt, bør man neppe stille sig saa kritisk ligeoverfor deres øvrige Angivelser, som Prof. Nielsen gjør. Foruden Oplysninger om, at Kampen stod »østenfor Agder«, giver Sigvats Digt kun en usikker Anvisning til at finde den engere Lokalitet, idet det siger, at »ikke faa Lig flød ud ved Øren«. Prof. Nielsen antager, og maaske med megen Sandsynlighed, at »Øren« er Mølen, og at Slaget har staaet i Nærheden af dette Nes. Men denne Antagelse beror dog paa, at man først godkjender Sagaernes Oplysninger om Kamppladsen. Da nu Mølen utvivlsomt er et meget gammelt Navn, kan imidlertid Mølen og Nesjar ikke være identiske Ting, som Prof. Nielsen synes at antage (S. 85 foran); man maa holde sig til hans anden Mulighed (S. 87), at ogsaa det fra Oddene udstikkende Nes er at regne med til Nesjar, som da ialfald maa have omfattet den
