Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/215

Denne siden er ikke korrekturlest
209
NESJAR OG NESIT.

Strækning, som ligger søndenfor en Linie Værvaagen–Nevlunghavn (se Kartet) Hvis man nu ikke gaar udenfor de Oplysninger, som Nesja-Viserne giver, bliver der, som Prof. Nielsen viser, fremdeles to Muligheder: Slaget kan have staaet i Nord for Mølen, enten i Havnen ved Helgeroen, som Munch synes at have ment[1] (maaske dog lidt sydlig for Helgeroen, i »Tangefjorden«[2]), eller det kan have staaet i Øst for Neset ved Oddene, i Nevlunghavn, hvad Prof. Nielsen holder mest paa. Hvor Slaget i Virkeligheden har staaet, er i denne Forbindelse ligegyldigt; her har jeg kun at paavise, hvorhen det efter Sagaerne er at lægge, for derefter at finde, hvilken Udstrækning Sagaerne giver Nesjar, og da maa Havnen ved Helgeroen og i det hele Strøget i Nord for Mølen gaa ud af Betragtning.

Af de ældste Prosakilder siger den norske Theodricus monachus’s latinske Skrift (ca. 1180) intet om Kamppladsens Beliggenhed, kun, at Slaget holdtes »in loco, qui dicitur Nesiar«. Islandske Kilder angiver derimod, at den laa ved Grenmar. Af den ældste af disse, den ældste Saga om Olav den Hellige (fra ca. 1160)[3], er, som bekjendt, kun faa Fragmenter bevaret, som ingen Oplysning giver om vort Emne; men vi har andre Skrifter, som for Olav den Helliges Vedkommende er baserede paa den ældste Olavssaga, og hvis Oplysninger om Slaget tør føres tilbage til denne. Det ældste af disse, Ágrip (fra ca. 1190), siger: heldo orrosto fvr Nesium .... uiþ Grenmar[4]. Det siges dog ikke her udtrykkelig, at Nesjar

  1. P. A. Munch, Norge i Middelalderen. S. 172.
  2. Saa A. Augestad i Aarsberetn. fra Foren. til norske Fortidsm. Bevar. 1906, S. 251 ff.
  3. Om Affattelsestiden her og i det flg. se Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldisl. litteraturs historie II, 2 S. 618, 624, 637, 670 f.
  4. Dahlerups Udg., Sp. 44.