lago við Næsiar firir Grænmar, d. e. de laa ved Nesjar udenfor Grenmar. Dette giver neppe nogen rimelig Mening og er vistnok kun en Feil for við Næsiar firir innan Grænmar, som Fagrskinna har. Det andet af disse to Værker, Flatøbogens Olavssaga, falder i sin Angivelse af Lokaliteterne sammen med Heimskringla og behøver derfor ikke at citeres særskilt.
Den berømteste af Sagaerne, Heimskringla (ca. 1220–30), har ligeledes den ældste Olavssaga til Grundlag for sin Fremstilling af denne Konges Liv; men Snorre giver en Oplysning om Svein Jarls Færd, som ikke findes i noget af de ovenfor omtalte Skrifter. Heimskringlas Text er ..... Sveinn jarl sótti inn í Víkina. Jarl helt liðinu inn um Grenmar ok lagðisk við Nesjar. – Þá helt Óláfr komumgr sínu liði út eptir Víkinni; var þá skamt í milli þeira, vissu þá hvárir til annarra[1]. Her vil inn, brugt om Jarlens Reise, sige »østefter«, modsat út om Kongens. Grenmarr forklares af alle Udgivere som »Langesundsfjorden«, hvad der er rigtigt nok; men man maa da ikke, som man efter Kartet kunde fristes til, derved forstaa blot den egentlige Langesundsfjord, Løbene mellem Øerne og Fastlandet paa Langesundssiden. Grenmarr er nemlig hele den Havarm, som skiller mellem Brunlanes og Bamle; dette Navn har omfattet baade »Langesundsfjorden« og »Langesundsbugten« udenfor Fjordens Munding. Det siges saaledes om Kong Haakon Haakonssøn, at han paa en Reise østover langs Kysten, efter at have passeret Agder, seilede aa Grenmar ok inn fyrir Nesiar[2]; inn er her »østover«, til Viken. Kongen havde intet at gjøre paa Vestsiden af Brunlanes; han har altsaa seilet udenfor Langesunds-
