fjordens Munding, men siges dog at seile aa Grenmar. I den i Fornmanna sögur optagne Redaktion af Haakon Haakonssøns Saga findes om samme Reise brugt Udtrykket inn of Grenmar ok inn fyri Nesjar, hvad der svarer til det Udtryk, som i Heimskringla er brugt om Svein Jarl, inn um Grenmar; inn of, inn um Grenmar har været et almindeligt Udtryk om Kursen østover paa dette Farvand. Svein seiler da efter Heimskringlas Udtryk »indover (ɔ: østover) over (ɔ: tversover) Grenmar«, d. v. s. tversover Grenmars Munding, forbi Langesundsfjorden; smlgn. Udtrykket norðr um Jaðar (Heimskr. II S. 402). Men da er det udelukket, at Heimskringlas Forfatter kan have tænkt sig, at han har lagt ind til Brunlanesets Vestside (Helgeroens Havn eller Tangefjorden). Naar Dr. Augestad[1] udtaler en anden Mening og vil støtte denne ved at forklare inn um Grenmar som »ind forbi den egentlige Langesundsfjord«, er dette urigtigt, da Grenmarr, som ovfr. vist, ogsaa omfatter noget mere, den udenfor Fjorden liggende Bugt. Hvis Jarlens Havn var at søge paa Nesets Vestside, maatte det hede, ikke inn um, men inn í Grenmar. Det sidste har ogsaa den i Fornmanna sögur udgivne Redaktion af Olav den Helliges Saga (Fornm. s. IV 95); men de her benyttede Haandskrifter er yngre, uden selvstændig Betydning[2].
Hvis Slaget har staaet ved Brunlanes, hvad det ifølge Ágrip skal have gjort, bliver altsaa Nevlunghavn den første Havn, Svein kan have lagt ind i. Om Kongen siges det ikke i Heimskringla udtrykkelig, at han lagde ind ved Nesjar; men dette fremgaar dog vel klart af Sammenhængen, da det siges, at der kun var et kort Stykke mellem dem, og at de vidste om hinanden, og i Fagr-
