skinna siges det udtrykkelig. Vi faar da to Punkter paa Nesjar, hvoraf det ene kan være Nevlunghavn og det andet maa ligge længer mod Øst. Da nu den midterste af de tre Havne paa Brunlanesets Sydkyst, Hummerbakfjorden, ikke er at tage i Betragtning[1], bliver Naverfjorden den vestligste Havn, Kongen kan have lagt ind i. De anførte Sagasteder om Slaget giver os da Afstanden fra Mølen til henimod Rakke, Brunlanesets sydøstligste Punkt (se Kartet), som den mindste Udstrækning af Nesjar i Retningen V.-Ø. Der er dog intet i Veien for, at Nesjar kan have strakt sig endnu længer mod Øst, da der intetsteds staar noget om, at Kongen lagde i Havn, strax han naaede til Nesjar.
Jeg skal nu anføre de yderligere Oplysninger, Kongesagaerne under Omtalen af senere Begivenheder giver om Nesjar, og først holde mig til, hvad der kan findes om Udstrækningen i Øst-Vest. Skálholtsbóks Redaktion af Haakons, Guttorms og Inges Saga fortæller, at Birkebeinerne efter Baglernes uheldige Tog til Oslo i 1207 seilede sydover, stefndu út fyri Tunnaskaga, sigldu svá út fyri Nesjar þjóðleið ok lögðu at ut á Marfirðinum (Fornm. s. IX S. 45, Note 3). Tunnuskagi (ikke Tunnaskagi) er Tønsberg Tønde; de seiler derfra ud (ɔ: vestover) den sædvanlige Led forbi Nesjar og lægger til Land i Marfjǫrðr, som P. A. Munch i »Norge i Middelalderen« søger ved Brunlanes, i »N. F. Hist.« III S. 519 ved Langesund. Sagaskriveren har efter dette utvivlsomt tænkt sig Nesjar som en længere Kyststrækning, der begynder, nar man har passeret Tunnuskagi paa Vestgaaende. Haakon Haakonssøns Saga siger, som ovfr. anført, at Kongen paa Reise østover seilede aa Grenmar ok inn fyrir Nesiar[2], og efter dette har man altsaa tænkt sig, at
