det mindste har omfattet en Kystlinie paa 10–12 Km., har vi ingen Ret til uden videre at slaar Vrag paa en saadan Oplysning, fordi den ikke findes i Nesjavísur. Mulig har Nevlunghavn og Naverfjorden ikke været de Steder, hvor de to Flaader laa Natten før Slaget, men de maa have kunnet være det; thi hvad der paa hans Tid forstodes ved Nesjar, kunde Snorre skaffe sig Underretning om ved at spørge sig for. At Snorre allerede paa sin første Norgesreise har havt Interesse for topografiske Spørgsmaal, kan skjønnes af Heimskringla[1], og han har paa sin Reise langs Kysten fra Nidaros til Østlandet havt Anledning til at spørge sig for om de Steder paa hans Vei, som han ikke kunde overkomme personlig at undersøge. Hans Hjemmelsmand i det her omhandlede Punkt har mulig ikke kunnet pege for ham paa den rigtige Plads for Slaget – mulig har han dog kunnet det –, men han har ialfald kunnet sige ham, hvad Nesjar var; thi dette har, som ovfr. anført, været et norsk Navn.
At Heimskringla ikke giver os Anledning til at fastslaa en længere Udstrækning af Nesjar i V.-Ø. end 10-12 Km., er intet Bevis mod Korrektheden af de øvrige Sagaers Oplysninger om Udstrækning ud over dette Maal; Snorre havde nemlig ikke Brug for at fortælle andet om Nesjar, end hvad der angik Sjøslaget. Naar de andre Sagaer angiver en længere Udstrækning, har de ganske vist Ret. Forfatteren af Haakons, Guttorms og Inges Saga (Bǫglunga sǫgur) maa efter Finnur Jónsson[2] enten selv have fulgt Baglerne i den Tid, Sagaen spiller, eller han maa have sin Viden fra en, som har gjort det, og været særdeles vel underrettet, og denne Forfatter nævner
