Baglerne fulde dem, oc laa der hos dennem, lige som tilforn. Om Morgenen lagde Baglerne ud til Næssit«, hvorefter de blev skræmte og drog bort[1]. Naar man holder sig til den sidste Fremstilling, hvor Ordet Næssit kun forekommer én Gang, er der intet i Veien for at opfatte dette som Egennavn. Saa har ogsaa Sveinbjörn Egilsson, som har oversat Peder Claussøns Oversættelse tilbage til Islandsk, gjort; han oversætter nemlig: Um morguninn lögðu Baglar út til Nesja[2]. Gaar man ud fra, at det gamle Nesjar er det nyere Nesit (Brunlanes), ligger det jo nær at tro, at Peder Claussøn med Næssit mener Nesjar. Men isaafald vilde, efter Ordlyden hos Peder Claussøn, Staferni ikke høre med til Nesjar, og Nesjar kan da ikke engang have omfattet den hele Kystrand af Brunlanes, langt mindre hele Kysten til Tønsberg Tønde. Det kan da kun have omfattet den Strækning, som det efter Fagrskinna og Heimskringla med Sikkerhed synes at kunne tillægges, Strækningen Mølen–Rakke. Jeg har ogsaa tidligere tænkt mig det muligt, at man ikke turde ga ud over denne Strækning i Retningen V.-Ø.[3]. Men nar man holder sig til Skálholtsbók, som i det hele har den bedste Text[4], maa man komme til et andet Resultat. Denne Sagaredaktion har jo nesit to Gange, – om en Lokalitet, et Nes ved Indløbet til begge de Havne, hvor Skibene ligger Natten over, Marfjǫrðr og Staferni. Det kan altsaa ikke her være Egennavn, og da giver dette Sted ingensomhelst Veiledning til at bestemme Udstrækningen af Nesjar.
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/225
Denne siden er ikke korrekturlest
219
NESJAR OG NESIT.
