Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/226

Denne siden er ikke korrekturlest
220
A. KJÆR.


Den Historie om Odin og Smeden, ifølge hvilken Pinsle skulde ligge á Nesjum[1], er naturligvis et senere Tillæg til Sagaen, uagtet der siges, at Smeden samme Vinter fortalte den i Tønsberg til Filippus Jarl, og at et Ørenvidne til denne Samtale havde meddelt Sagafortælleren den. Men det er dog ikke absolut nødvendigt, at Historiens Umulighed ogsaa maa gjælde den nævnte Stedsbestemmelse. Den, som har givet Sagaen dette Tillægskapitel, vil jo øiensynlig styrke dets Kredit ved at give saa god Hjemmel som muligt for den: han vil jo have Fortællingen paa 2den Haand. Han vilde vel ogsaa have gjort sig den Umage i samme Øiemed at skaffe sig en korrekt Stedsbestemmelse. Hvis Halvøen mellem Midfjorden og Sandefjorden har hørt med til Nesjar, er der jo desuden i og for sig intet umuligt i, at en Gaard, der ligger ca. 3 Km. vest for Sandefjord, kunde regnes til samme Omraade.

Prof. Nielsen gjør den Indvending mod Sandsynligheden af, at Nesjar har været Landskabsnavn, at det som saadant kun træffes i islandske Kilder, og ikke i nogen norsk, hverken i Diplomatariet, i Røde Bog eller i de gamle Regnskaber og Jordebøger, – i alle disse Kilder »vil man forgjæves søge efter et Punkt, der angives at ligge paa Nesjar. Havde der ved dette Navn i Almindelighed været ment en større Strækning, – havde det skullet betegne et helt Landskab, kan det ikke vel tænkes, at det ikke skulde have forekommet paa et eller andet Sted i disse Kilder. Den skarpe Divergens, som her træffes mellem Kongesagaer, skrevne af Islændinger, paa den ene Side, og Diplomer og Jordebøger paa den anden, stammende fra selve de paagjældende Egne og nedskrevne af

  1. Fornm. s. IX S. 55 f.