Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/227

Denne siden er ikke korrekturlest
291
NESJAR OG NESIT.

der hjemmehørende Nordmænd, maa forekomme afgjørende for de førstes Værd som topografisk Hjemmel«[1].

Jeg tror ikke, at man af de norske Kilders Taushed med Hensyn til dette Navn tør drage en saadan Slutning, skjønt det ser fristende nok ud. Nesjar behøver nemlig ikke at have været Landskabsnavn i den Forstand, at det engang har dannet en virkelig politisk eller folkelig Enhed. Der har vist ikke nogensinde været nogen Samfundsinstitution, som har knyttet Landskabets Beboere sammen til en Helhed: det har ikke været noget Fylke som t. Ex. Firðafylki. Navnet har jo heller sin Rod i Beboernes felles Herkomst, som Haðaland, Rogaland o. s. v. Landskabsnavne som disse maatte have faste Rødder og holde sig længe. Vort Navn har kun været et Navn, som er blevet anvendt paa denne Landsdel efter en Natureiendommelighed, Landets iøinefaldende Konfiguration. Derfor blev det vist aldrig Navn paa et skarpt begrænset Omraade. Men et saadant Navn vilde have vanskeligt for at holde sig. Det havde Konkurrenter til to Sider. Hvor det gjaldt Forhold af almindeligere Art, havde man hyppigere Brug for det mere omfattende Navn, Fylkesnavnet Vestfold. Og skulde man i Forretningsanliggender (saaledes som i de af Prof. Nielsen nævnte norske Kilder) angive et Steds, en Gaards Beliggenhed, maatte man foretrekke en Anvisning paa et snevrere Omraade. Istedetfor at skrive, at en Gaard laa paa »Nesene« i sin Almindelighed, maatte man foretrække at angive, paa hvilket af disse Nes (Yxnøy, Velløy, Þórsøy, Nesit) den laa. Saaledes vilde et Navn som Nesjar forholdsvis tidlig kunne komme ud af Kurs. Paa samme Maade er Landskabsnavnet Fjalir forsvundet, paa den ene Side til Fordel for Fylkesnavnet Firðafylki, paa den anden Side for Navne

  1. Se Side 81 foran.