Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/228

Denne siden er ikke korrekturlest
222
A. KJÆR.

paa de engere Lokaliteter, det omfattede. Heller ikke: Fjalir forekommer i nogen af den Slags norske Kilder, som Prof. Nielsen nævner, hverken i Lovene, Bjǫrgynjar Kalfskinn, Aslak Bolts Jordebog, Munkelivs Brevbog eller overhovedet i DN. Fra norske Kilder kjender vi det ligesom Nesjar kun fra et Digt, forresten kun fra islandske Kilder; men ingen vil dog benægte, at det har været et norsk Navn paa et norsk Landskab.

Prof. Nielsen gjør en Indvending af sproglig Art imod, at Nesjar i norsk Mund skulde kunne have været Navn paa et Landskab, idet han tager Navneskikken tilhjælp. En Undersøgelse af Forekomstmaaden af Nesjar som Navn i virkelig norske Kilder viser nemlig, at det i Norge »udelukkende findes anvendt om en enkelt, snevert afgrænset Lokalitet, derimod ikke om et Distrikt. Saaledes er det ikke sandsynligt, at Navnet ogsaa skulde været anvendt af Nordmænd paa samme Maade, som det forekommer i de yngre Kongesagaer. Det Nesjar, hvor Slaget stod i 1016, kan derfor efter al Rimelighed ikke være en Betegnelse for alt, hvad vi nu indbefatter under Brunlanesets to Sogne, Berg og Tanum, men maa alene opfattes som en mere begrænset Lokalitet. Det er, hvad Theodricus monachus siger: paa et Sted, som kaldes Nesjar«[1]. Specielt peger Prof. Nielsen paa, at Nesjar forekommer som Gaardnavn inden det her omhandlede Distrikt, nemlig i Skiringssal (DN. IX 274), og tager dette som Bevis for Sprogbrugen i denne Egn[2]. Men man ser dog, at Sandar, der i Eidsvold findes som Gaardnavn, forekommer som Bygdenavn i det nærliggende Sørum. – at Bingrinn, som i Sørum er Gaardnavn, er Grændenavn i Eidsvold, – at Rófan har været Gaardnavn i

  1. Se Side 83 foran.
  2. Se Side 82 foran.