Enebak, men Grændenavn i Gjerdrum, – at Vimar har været Bygdenavn i Smaalenene (Spydeberg og Skiptvet tilsammen), men er Gaardnavn i Norderhov (Veme), osv. Overalt, hvor der var en Flerhed af Sandstrækninger, kunde man bruge Benævnelsen Sandar: om Smaaflekker som Gaardnavn, om store Moer som Grænde- eller Bygdenavn. Nesjar betegner jo kun en Flerhed af Nes: var der paa en Gaard, der laa ved Vand, flere fremspringende Odder, blev det et passende Gaardnavn[1]; gjaldt det større Halvøer, maatte det kunne bruges som Landskabsnavn. Der er ingen Artsforskjel mellem Navne som Nesjar og Dalir, og det sidste er brugt baade som Landskabsnavn og som Gaardnavn. Naar det samme ikke kan paavises om Nesjar i norske Kilder, kan det vel nærmest kaldes en Tilfældighed.
Naar Theodricus siger, at Slaget stod in loco, qui dicitur Nesiar, behøver man vel neppe deraf at slutte, at Nesjar har staaet for ham som en Lokalitet af ganske ringe Udstrækning; han bruger ialfald ogsaa om Lyrskovsheden Betegnelsen locus.
5. Har Formen Nesit afløst Formen Nesjar? Eftersom O. Rygh i sine haandskrevne »Oplysninger til norske Gaardnavne«, B. IV (fra 1899) har sidestillet Nesjar med Nesit som gammelt Navn paa Brunlanes, medens han i »Landsbladet« (i 1894) forklarer Nesjar som Halvøerne mellem Langesundsfjorden og Tønsbergfjorden, har jeg tenkt mig Muligheden af, at hans Mening har været den, at Nesit har afløst Nesjar, efterat det Omraade, som det sidste Navn betegnede, i Tidens Løb var indskrænket til omtrent det nuværende Brunlanes Herred (se S. 206 foran). Sikker er dog denne min Formodning ikke; han kan jo i 1894 simpelthen have havt en anden Mening om Begrebet Nesjar,
- ↑ NG. Indledn. Side 11.
