Prof. Nielsen, som i Nesjar kun ser Mølen eller
mulig dette Nes i Forbindelse med Naboneset ved Oddene,
har søgt at udfinde, om ikke dette Navn under denne
Forudsætning kunde gjenfindes i en ændret Form. Han
antager dog ikke, som jeg ovfr., en mulig Ombytning af
Navneform, men tænker paa en ved lydlig Udvikling opstaaet
Forandring. Nesjar vilde, siger han, i Tidens Løb
ga over til Nese, Nesja (S. 84 foran), og dette gjenfinder
han i Formen de Nesse, der findes som Navn
paa en Havn i Brunlanes paa et hollandsk Søkart fra
1716: efter Beskrivelsen maa denne Havn være Helgeroen,
som maa være kaldet »de Nesse« efter Mølens gamle Navn
Nesjar. Til Nese kunde vel Nesjar neppe blive paa
disse Kanter, men vel til Næsse (altsaa ganske den hollandske
Form), eftersom det gamle Fresjar (eller Flesjar)
i Hedrum (nu Fritsø, GN. 12) nu udtales Fræsse. Da imidlertid
Fitjar (Fitje i Sandeherred og Fitje i Stokke) og Fresjar
i Sem (nu Fresje) nu udtales Fekkja (Fækkja) og
Fræssjæ, skulde man dog maaske snarest vente en Udtale
Næssja eller Næssjæ af et ældre Nesjar. Ialfald kan ingen
Form, som ikke indeholder et j, bevise noget mere for
en gammel Form Nesjar end for Nesit. Dertil kommer,
at Helgeroen ikke ligger ved Neset Mølen; den Vik, hvorefter
Gaarden Værvaagen har Navn, ligger imellem. At
Helgeroen paa det hollandske Kart maa have faaet Navnet
»de Nesse« efter en anden Lokalitet, er vistnok sikkert
nok. Men det har vist ikke været efter det ubeboede
Mølen, men efter selve Bygden, Brunlanes, »Neset«.
Hollænderne maa have talt om at seile og handle paa
»Neset« og overført dette Navn paa den Havn, hvor de
pleiede at lægge til; at »Neset« allerede var bestemt
Form, forstod de vel ikke Norsk nok til at vide, hvorfor
de forsynede Navnet med den hollandske Artikel de.
Dette er saa meget sandsynligere, som der i et Atlas fra
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/231
Denne siden er ikke korrekturlest
225
NESJAR OG NESIT.