sig blot til dette, har man vel Valget mellem forskjellige Havne paa Strækningen Rygjarbit–Tunnuskagi. Kun hvis man tillægger de senere Prosakilders Udsagn Troværdighed, kan man opstille nogen bestemtere Formodning om Kamppladsen. Og dette tror jeg man tør. Den første Kilde, som har nogen bestemtere Angivelse, Ágrip, skriver sig vistnok fra en Tid, der er ca. 175 Aar yngre end Begivenheden; men dens Kilde, den ældste Olavssaga, er dog ca. 30 Aar ældre end Ágrip og kan saaledes tillægges noget større Autoritet. Baade Ágrip og Fagrskinna har benyttet den som Kilde, og kombinerer vi deres Udtryk, finder vi, at Kamppladsen er at søge ved Brunlanes, – men om nord eller øst for Mølen kan ikke sees. Da den legendariske Olavssaga synes kun at sige det samme som Fagrskinna (se S. 211 foran), har vel den »ældste Olavssaga« ikke givet nærmere Besked.
Hvis man vil stedfæste Sjøslaget nøiere efter gamle Kilder, maa man fæste Tiltro til den Forfatter, som forteller noget, der ikke synes at have staaet i den »ældste Olavssaga«, nemlig Snorre, som i Heimskringla siger, at Svein Jarl seilede over Grenmar. Jarlen kan da have lagt bi i Nevlunghavn og Kongen i Naverfjorden eller Jarlen i Naverfjorden og Kongen i Staværn. Men hvor kan Snorre have faaet nævnte Oplysning fra? Utvivlsomt fra Traditionen i Norge. Da han gjorde sin Reise langs den norske Kyst, var der vistnok gaaet ca. 200 Aar siden Slaget; men man skulde tro, at Mindet om en saa mærkelig Begivenhed i en saa mærkelig Konges Liv kan have holdt sig saa uforvansket, ialfald paa selve Brunlanes, at Snorre har kunnet faa paalidelig Underretning. Vi ved nu intet om, enten han har faaet den fra Skibsfolkene ombord, eller han har været i Land paa Stedet; men det sidste er ialfald ikke usandsynligt. Isaafald er det vel troligst, at Jarlen har ligget i Nevlunghavn og
