Kongen i Naverfjorden. Ingen af disse Bugter har vel havt noget Navn paa Snorres Tid. Nevlunghavn har faaet Navn efter Gaarden Nevlungen og vides ikke nogensinde at have ført noget eget Navn. Naverfjorden har engang hedet Foldvík, som er gaaet over til at blive Gaardnavn[1]; Bugten har faaet sit nuværende Navn efter en eller anden Lokalitet, som i 1419 skrives Naffuaran (Akk.)[2], men som nu ikke synes at være kjendt længere. Den har vist mistet sit gamle Navn længe før Snorres Tid, men har neppe allerede da faaet det nye. Snorre kunde altsaa ikke nævne disse to Havne ved egne Navne. Havde Kongen derimod ligget i Staværn, hvis Navn maa være meget gammelt, skulde det være underligt, om han ikke med sin Nøiagtighed i topografiske Spørgsmaal udtrykkelig havde anført dette, da det vel tør formodes, at Traditionen har vidst, hvor Kongen laa om Natten.
Der er ogsaa en anden Omstændighed, som gjør det mindre troligt, at Slaget har staaet ved Helgeroen eller i Tangefjorden, altsaa nord for Mølen. Allerede Ágrip fortæller, at Einar Thambarskjelve kastede et Anker over i Jarlens Skib og saaledes trak ham ud af Kampen, hvorefter de seilede til Danmark. Denne Flugt forudsætter vel, at de havde Adgang til hurtig at komme ud i rum Sjø. Og did er Veien ikke lang fra Nevlunghavn gjennem Løbet forbi Raaholmen og Bramskjærene. Fagrskinna fortæller ogsaa, at hele Jarlens Mandskab flygtede med Undtagelse af dem, som alt havde faaet Grid. Hvis de flygtende Skibe har fordelt sig i de flere Render, som mellem Skjærene fører ud fra Nevlunghavn, vilde det være saa meget vanskeligere for Kongens Skibe at iværksætte en effektiv Forfølgelse. Helgeroen og Tangefjorden ligger derimod længer inde fra Skagerak, og til at komme ud derfra har
