vor almene historie kan heller ikke en udredning af jordegodsets historie stort længer undværes.
Men skal dette arbeide blive overkommeligt, maa det udføres systematisk og distriktsvis. Den første betingelse herfor er, at arkiverne bringer orden i kildestoffet, saa det bliver fuldt tilgjængeligt og lettere at bearbeide. Arkiverne faar se at skaffe tilveie kataloger og registre.
Det følgende er et forsøg paa en vanlig gaardhistorie,
dog med sterk beskjæring af slegtshistorien. Hovedhensigten
er at faa frem, at vi kan følge en bygdegaards
skjæbne temmelig langt tilbage, i nærværende tilfælde i
600 aar.
Jeg har valgt Aker i Sem ved Tønsberg, en middelsstor bygdegaard.
Eierlisten er vekslende nok: prester, adelsmænd, bønder, danske adelsmænd, atter prester, saa en kirkebygger, en byborger, en kaptein, endelig en typisk selveierbonde hvis søn og efterfølger hopper op i officersstanden, og hvis ætlinger bor der endnu i vore dage.
1. Akers beliggenhed. Tønsbergfjorden bliver nordover
fra Melsomvik af temmelig trang, men udvider sig
inderst inde til en rummelig vaag, som imidlertid er for
grund til helt at kunne udnyttes som havn. Paa østsiden
af vaagen reiser sig det bekjendte Slotsfjeld, og sørover
fra dette gaar en ryg, hvorpaa Tønsberg ligger.
Nord- og vestover fra byfjordens bund strækker sig lave vidstrakte lerfelter indover mod raet, den store grusmoræne, som fra Hortens-kanten slynger sig ned igjennem Vestfold helt til Larvik. Men raet er lavt her indenfor Tønsberg og gjennembrydes af Aulielven.
Paa dette frugtbare lerfelt ligger den gamle kongsgaard Sem (Sæheimr, sjøgaarden), omkr. 1680 omdøbt til
