Jarlsberg. Som nabogaard mod vest laa Auli, engang hovedgaard for St. Olavsklostret i Tønsberg, senere sammensmeltet med Jarlsberg.
Langs Tønsbergfjordens vestside, opover mod lerfeltet, kommer syd fra Stokke skydende op en fladtrykt ryg. Denne høideryg skilles fra raet vestenfor ved en indsænkning i lændet; udfyldt af Akersvandet og store myrstrækninger. Den nordligste del af høideryggen hører Sem til, og her ligger gaardene Bjelland, Manum og Vik, de to sidste paa skraaningen ned mod lerfeltet. Længer vest, ved nordenden af Akersvandet og tildels i heldingen mod dette, ligger Eldre og Aker.
Aker, hvis historie vi nu skal følge, har en prægtig beliggenhed med fri og vid udsigt mod syd over Akersvandet og gaardene rundt dette. Neppe nogen anden gaard i Tønsbergs omegn ligger vakrere til. Med hensyn til lænde eier Aker alle de betingelser, som skaber en god gaard. Jordbunden er frugtbar, og en betydelig del af arealet er skikket til opdyrkning. De svagt heldende jorder maatte være lette at dyrke ogsaa i ældre tider; deraf navnet (Akr, aker). Heller ikke passende skogbund mangler.
Hvorfor blev saa ikke Aker nogensinde adelig hovedgaard? Fordi gaarden var for liden og myrer og skograbber hindrede udvidelser til siderne. Aker var bedst skikket som storbondegaard eller officersgaard.
2. Aker er omkr. 1300 kirkegods. Aker omtales første
gang i et diplom af 1. marts 1329[1]. Vi faar da vide
følgende.
- ↑ Dipl. Norv. II 143. I diplomet siges, at Aker ligger i Stokke; vel en feilskrift.
