Saaledes tilbyttede han sig sikkert Aker for at have
en egen besiddelse lige ved Tønsberg, hvor hans politiske
gjøremaal ofte tvang ham til at opholde sig. Fra Aker
kunde han let faa forsyninger til sin husholdning paa
Tunsberghus eller i selve byen. Og i mindre travle tider
har sikkert Erling Vidkunsson ogsaa boet paa det vakre,
rolige Aker. Manglede gaarden fra først af høvelige husrum,
kunde det snart blive rettet paa.
Erling Vidkunssøn døde 1355.
Om Aker faar vi ingen ny oplysning før 1419. Gaarden er fremdeles adelsgods, men hører nu til Manvik-godset.
Manvik paa Brunlanes maa være en af Vestfolds allerældste adelige hovedgaarder. I slutten af 1300-tallet eies Manvik med undergods af Hjerne-ætten, en fra Sverige indflyttet og indgiftet æt. Fra Eiliv Hjerne gik godset ved arv over til datteren Margreta Eilivsdatter, gift med en Didrik Wistenakker, rimeligvis en tysker.
Som undergods til Manvik lar paa dette tidspunkt – foruden gaarder paa Neset – ogsaa flere Sandeherredsgaarder (Bugaarden, Hosle, Sverstad) og desuden Aker og Eldre i Sem.
Didrik Wistenakker maa være død omkr. 1416. Som enke udsteder nu Margreta Eilivsdatter i 1419 et brev fra Manvik, som vedrører Akers historie[1]. I dette brev overdrager hun sin »tro tjener« Skog Torbjørnssen
- begge Hosle-gaarder i Sandeherred,
- begge Sverstad-gaarder i do,;
- Aker og Eldre i Sem.
Overdragelsen er dels gave, undt ham for hans fars og hans egen tro tjeneste, dels vederlag for penger, som hun og hendes afdøde husbond er blevet skyldig Skog.
- ↑ Dipl. Norv. III 466.
