Alle de her nævnte maa have havt Aker paa sine
jordlister. Med fuld vished ved vi dog kun, at Peder
Iversson og svigersønnen eiede gaarden. Den sidste solgte
den 1632, og salgsdokumentet er endnu i behold.
6. Aker eies af presterne i Sandeherred 1632–1695.
Ved skjøde af 13. sept. 1632[1] sælger Klaus Brochenhus
Aker til sogneprest i Sandeherred Oluf Prytz for 400
rdl. Gaardens landskyld opgives nu til 5 løper smør
(= 15 bpd.).
Fra Oluf Prytz, som døde 1649, gik Aker over til svigersønnen og eftermand i kaldet Kristian Dop, død 1668. Arvingerne beholdt gaarden til 1695.
I 1600-tallet faar vi adskillige oplysninger om Aker. Først merker vi os, at gaarden har byttet landskyld og istedetfor myntskyld (8 mark) faaet smørskyld (5 løper) Dette ombytte foregik dog længe før, nemlig omkr. 1450, idet gaarden i Hartvig Krummedikes jordebog første gang opføres for 5 løper.
Men tingen er, at gaarden burde faaet nedsættelse (om ikke ombytte) af den officielle landskyld allerede straks efter svartedøden, 1350. Landskylden skulde jo angive bygselsværdien. Naar Aker endnu 100 aar fremover bærer skiltet 8 markebol, kan det kun være et handelsfif af jordeierne. Den virkelige bygsel-afgift blev som bekjendt i denne tid fastsat ved underhaands-overenskomst. Landskylden var væsentlig en handels- og skatte-faktor, skjønt dens størrelse dog lagdes til grund ved fastsættelsen af bygslen.
8 mark = 24 bpd. smør; 5 løper = 15 bpd. Altsaa en nedsættelse fra 1450 af, men ikke klækkelig nok. Leilændingerne paa Aker maa have havt haarde betingelser.
- ↑ Yngre diplomer, rigsarkivet.
