10. Aker kjøbes af bonden Jakob Olssøn 1727. Det var til sin nabo Jakob Olssøn paa Vik, Schrader solgte Aker. Eldre afhændede han til oberst Vosgraf paa Manum.
Som nævnt maa vi antage, at Aker nu havde faaet nye huse. Om gaardens tilstand ellers finder vi i matriklen af 1723: udsæd 20 tdr. havre, 6 skjepper blandkorn, 2 skjepper hvede; høiavling 60 læs; besætning: 3 hester, 18 kjør, 8 sauer. Altsaa synes ikke gaardsdriften at have gaaet op efter 1667.
Salgssummen kjender vi ikke, da skjødet er tabt. Men en kort oplysning i tingprotokollen viser, at Schrader eller vel hans søn prøvede paa at tage gaarden igjen paa odel 1729. Jakob Olssøn havde nemlig alt solgt Aker for 700 rdl. til en kjøbmand Seberg i Tønsberg. Handelen gik om, og Jakob Olssøn kom til at beholde Aker.
Det var nu hundreder af aar, siden en selveiende bonde havde boet paa Aker. Bondestanden her i Tønsbergs nærmeste omegn havde længe været fortrykt og økonomisk udarmet. Saapas gaard som Aker var det et særsyn her at træffe i bønders eie. Anderledes var det i de indre bygder, og Jakob Olssøn var da ogsaa en indflytter derfra.
Paa Fossan i Vaale, Firing i Ramnes, Skjerven i Lardal havde i lange tider boet storbønder. Rundt disse var en ganske talrig kreds af jevnt velstaaende gaardbrugere, saa bønderne var de raadende selv i de bygder. Ogsaa i Andebu stod bønderne sig godt.
Jakob Olssøn var fra Sukke i Høijord, anneks til Andebu. Baade han og hustruen Eli stammede fra jevne velstandsbønder. Han eiede dog neppe mer end omkr. 300 rdl., da han i 1707 kjøbte Vik i Sem. Her boede han saa et snes aar og klarede sig godt, trods sin stor familje. Da hustruen Eli døde 1718, indgik han snart
