efter nyt egteskab med lensmandsdatteren Aase Svensdatter fra Bjørke i Vaale. Hun hørte til Fossan-folket.
Det er en fornøielse at følge Jakob Olssøn i de 55 aar, han boede i Sem. Det er en gløgg kar med forretnings-anlæg, økonomisk, paapasselig og forsigtig. Smaat, men støt manøvrerer han sig frem gjennem daarlige som gode aar og sidder tilslut som Sems rigeste bonde paa lensmands-taburetten. Og det bedste af alt er, at skjønt hans gaard Vik var tingsted, holdt han sig mest mulig væk fra ting-kranglerier, ellers en svag side netop hos de gløgge bønder.
11727 kjøbte han altsaa Aker (antagelig for omkr. 650 rdl.) og flyttede snart did. Vik overlod han sin ældste søn Hans. Han kjøbte ogsaa Askehaug, en part i Lensberg, hvor han drev møllebrug, samt halve Aulerød. I pantebøgerne fra disse aar kan vi se, at han ofte laaner ud mindre beløb til omegnens bønder mod pant i gaardene. Og han bliver efterhvert efter bygdens ikke store forhold en velholden mand.
Jakob Olssøn bliver lensmand. I 1745 blev Jakob Olssøn lensmand i Sem og Nøtterø. Hans formand Jørgen Kristenssøn Gulli havde havt hvervet i hele 40 aar. Ellers havde nok Jakob O. faaet det før. Nu var han sterkt tilaars (66 aar) for et saa byrdefuldt hverv, og han beholdt det ogsaa bare i 7 aar.
Efter et ældgammelt lovbud skulde til bondelensmænd vælges anseede bønder. Da lensmandshvervet var toppunktet af, hvad en bonde kunde naa paa den sociale rangstige, var det selvfølgelig meget eftertragtet. Naar en bondekakse kunde skrive sig »Kongelig Mayestetz lensmand«, var han ubestridt bygdens første mand. Utvilsomt blev dette en spore til, at velstandsbønder søgte at skaffe sine sønner »lærdom« i opveksten, for en lensmand maatte jo være bog- og brevsynt.
