1. Erlend Eindridssøn af Losne (foran).
2. Hr. Jon Svalessøn Smør † 1483[1].
At Hr. Jon Smør havde Nesøen, fremgaar ogsaa af Hr. Jons Foged Gunnar Snops Vidnesbyrd om Thanom, og om at han havde tjent Hr. Olaf Haakonssøn i 5 Aar og Hr. Jon Smør i 25 Aar[2].
Nesøens Sammenhæng med Selvik i Sande er oplysende, idet ikke alene Hr. Bo Fleming havde Part i samme, men ogsaa Hr. Olaf Haakonssøns Slegt[3].
I Herrekjos i Jesseim (Hovin) finder man ligeledes Forbindelse med denne sidste, da Sigurd Sæbjørnsson, Eier af nævnte Kjos m. v, er Søn af Væbner i Oslo (ca. 1300) Sæbjørn Helgessøn[4].
Endelig er Nesøens Forbindelse med Tjerne paa Ringsaker til Veiledning – cfr. Samsal og Samsalgodset sammesteds[5].
To parallele Linjer, den ene repræsenteret af Hr. Haakon Eivindssøn og dennes Søn Hr. Olaf Haakonssøn og den anden af Hr. Alf Haraldssøn Bolt og Rosenkrams, havde saaledes Nesøen i her omhandlede Tid, og den førstes Part gaar fra ca. 1460 over paa den anden.
- ↑ Kr.a. Videnskabsselskabs Forhandl. 1892 Nr. 7, S. 34. Storms Udgave af Absalon Pederssøn »Om Norges Rige«, S. 91, Anm. 6.
- ↑ Herredags-Dombøger I, S. 73.
- ↑ Dipl. Norv. III m. v. (se Rygh, Norske Gaardnavne, VI, S. 42), Munch 2 b (Unionstiden), Elieson, Slegten Kamp, S. 6 m. v. (1907).
- ↑ Dipl. Norv., II 47, III 69.
- ↑ Hist. Tidsskr., 4. Række, II, S. 83 ff.
