i senere Tid har faaet Entalsform, som Tilfældet maatte være, hvis Nesjar nu skulde hede Nes. Hvis dette Navn var bevaret til vor Tid, vilde det ganske vist nu have lydt Nesja eller noget lignende. Et analogt Navn, i gammel Form Fitjar, udtales jo nu i Stokke »Fekkja«, i Sandeherred »Fækkja«, – et andet lignende, Fresjar i Sem, nu »Fræssjæ« og Flesjar (Fresjar) i Hedrum nu »Fræsse«. – Tillægget »vestre« til Gaardnavnet Nes i Sandeherred synes at spille en Rolle for dem, der holder paa de to Navnes Identitet; men det siger i Virkeligheden intet. I 1604, 1664 og 1723 skrives nemlig Gaarden slet og ret Nes, Næs; »vestre« er et Tillæg, der her som saa ofte i den senere Tids Matrikler er givet Navnet til Adskillelse fra en anden Gaard af samme Navn i samme Herred, her fra Nes (østre) i Nærheden af Tønsbergfjorden. I middelalderlige Kilder betyder derimod en Angivelse som í Nesjum vestri (vestra): »i den vestre Part af Gaarden Nesjar«[1]. Beliggenheden i Bygden har man i gammel Tid ikke betegnet paa denne Maade, og
- ↑ Naar Gustav Storm har oversat med »Nesene i vest« (Hist. Tidsskr. 4. Række, I S. 224), er dette feilagtigt.
Afkortning, som det svagere betonede 2det Led i det sammensatte Navn er udsat for.« Af lignende Grund egner de to Navne Leirungen og Nevlungen sig ikke til Sammenligning. Naar Hr. Sørensen først taler om »den noksaa almindelige Regel, at Gaardnavne, som oprindelig er Flertal, senere gaar over til Ental«, og vil støtte denne Paastand ved Citatet fra Rygh, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige om hans Maade at citere paa. Rygh begynder nemlig saaledes: »kun forholdsvis sjelden synes Gaardnavne at have skiftet Talform i senere Tid; endnu sjeldnere lader saadan Forandring sig sikkert paavise« osv. Dette udelades, og Rygh siger heller ikke, hvad Hr. Sørensen lader ham sige: »Overgang fra Flertals- til Entalsform træffes oftere« osv., men »Den omvendte Overgang fra Flertals- til Entalsform, træffes oftere« [nemlig end den fra Entals- til Flertalsform]). (Udhævelserne i de anførte Citater er gjorte af mig).
