Grund, at »Spetaalen forekommer som Navn allerede i 1398 (se DN. III 397)«. Det er nu aldeles vist, at Spitalinn ikke alene ikke behøver at være Gaardens oprindelige Navn, men aldeles ikke kan have været dette; thi intet Sted, hvor der ikke virkelig var et Hospital, kunde faa Spitalinn som oprindeligt Navn. Ingen gammel Bondegaard kunde være kaldet saa, da Gaarden blev til: dette Navn kan først have heftet sig ved en Gaard, efterat den var kommen i Skyldforhold til et Hospital. Men da er Spitalinn heller ikke i den første Tid af Ordets Brug om en Gaard noget egentligt Navn; det har været en Betegnelse af samme Art som »Klokkergaarden«, »Skrivergaarden«, »Værket« o. lign., og maa have været brugt i længere Tid ved Siden af det egentlige Navn, før det har kunnet fortrænge dette. Og saa kan naturligvis have fundet Sted ligesaa vel i skriftlig Optegnelse som i Tale. Paa samtidig Brug af to Navne om en og samme Gaard kan fra RB. anføres Exemplerne Prestrud er æithir Tunga og i Fiakarudi er sumir kallæ Holmsrudh[1]. At en Gaard i 1398 skrives Spitalinn, behøver altsaa ikke at betyde, at dette da var det eneste brugelige Navn paa Gaarden, men kun at det var det Navn, som da var blevet det gjængse, og et saadant kunde godt anvendes i foreliggende Tilfælde (Diplomet angaar en Tinglysning), hvor det kun dreier sig om Navnet paa den Gaard, hvor Tinget holdtes. Anderledes, hvor det gjaldt at fastslaa en Gaards juridiske Forpligtelser; der maatte naturligvis Gaardens virkelige Navn skrives, naar man kjendte det. Gudbrand Rolvssøn kunde derfor i sin Fortegnelse (fra 1445) ikke bruge den populære Betegnelse Spitalinn; han maatte skrive det Navn, som var brugt i selve Gavebrevet, eller hvilken anden ældre Kilde han nu har benyttet. I dette
- ↑ RB. 61. 104.
