Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/284

278

A. KJÆR.

Næsium vestra kan have været et ganske ubetydeligt Sted: der findes nemlig ikke opført nogen Skyld ved Navnet. Foruden ved dette mangler Skylden kun ved følgende: en Fos i Moss, Haugha j Thesala sokn, Sundomaness, Vptueit i Vassaas Sogn, Vnnulfsbudha og Saltholmen (begge i Hedrum Sogn), Bærghennar i Undrumsdal Sogn. Sundo(l)manes forekommer i DN. som Navn paa en Grænd ved Iddefjorden^[1]; men da dette ikke passer her, maa der her menes selve det Nes, hvoraf Grænden har faaet Navn. Man kan se, at der har været drevet Saltkogning i Trakten, og det er vel af saadan Virksomhed, at Hospitalet har havt sin Indtægt. Om Saltholmen har jeg formodet det samme^[2]. Haugha i Tesale Som (i Smaalenene) synes at være forsvundet uden Spor, Vptueit i Vassaas ligesaa^[3]. Disse Eiendomme maa vistnok have været ubetydelige. Bærghennar er senere gaaet ind under Sollerød i Undrumsdal; det kan da heller ikke have været nogen større Gaard. Kun Vnnulfsbudha har holdt sig til Nutiden. Det er Unnersbu i Hedrum, som endnu i 1723 hørte blandt de mindre Gaarde der. Navnet (»Arnulvs Boder«) tyder unægtelig ogsaa paa en meget beskeden Begyndelse, og i 1445 kan vel heller ikke en Gaard med dette Navn have været saa særdeles gammel, – ingen Gaard i Jarlsberg og Larviks Amt, som har et med búð eller búðir sammensat Navn, findes nævnt før ca. 1400 (i RB.). Efter dette vil det ikke volde den ringeste Forundring, om Næsium vestra ligesom de fleste andre af de her nævnte Lokaliteter er gaaet ud af Sagaen uden at efterlade sig Spor; det er ikke andet, end hvad man helt

1. NG. I 214.
2. NG. VI 364. – At Saltholmen i Hedrum skulde være Sandholmen i Tjølling, som Sørensen tænker sig muligt (anf. St. I 13), er for vilkaarligt at antage.
3. De to sidste Navne findes ikke hos Rygh.