Haugen skal være Kong Olavs Haug, maa nu for det første forudsættes, at Gokstad har kjøbt af Gjekstad den Del af Gaarden, hvor Haugen findes, hvad der er muligt[1], og for det andet, at Navnet Gjekstad kan være opstaaet af Geir(s)staðir. Af denne Mening har O. Rygh været; i det efter hans Død udgivne Værk »Gamle Personnavne i norske Stedsnavne« anfører han Gjekstad i Sandeherred blandt de med Mandsnavnet Geirr sammensatte Gaardnavne. En Overgang fra Geirs- til Gjeks- er ogsaa af Rygh paavist ved Navnet Gjekstad i Vestby Sogn i Akershus Amt, der i 1302 findes skrevet i Geirsstoðvm, i Gerstoðvm, i 1389 i Geistadum og ca. 1530 Gyckstadt[2]. Efter dette antager Rygh samme Overgang i Navnene Gjeksrud i Vestby, skrevet Geiksrud ca. 1400 (i RB.), i Gjekstad i Sandeherred, som skrives i Geikstadom i 1351, i Gæikstadum i 1407 osv.[3], samt i et forsvundet Navn fra 1393, Giæiksgardr i Ø. Gausdal. At Geirs- er blevet til Gjeks-, er altsaa sikkert nok ved Gjekstad i Vestby; men dette kan ingenlunde siges om de andre Navne og mindst om Gjekstad i Sandeherred. Medens -k endnu i 1389 ikke er trængt ind i Navnet i Vestby, skulde dette være skeet allerede i 1351 ved samme Navn i Sandeherred; men saalænge der ikke fra Midten af 14de Aarhundrede kan anføres sikre Exempler paa samme Forandring, bliver denne Forklaring kun en usikker Gjætning, som ikke kan afgive nogen synderlig Støtte for andre Gjætninger. Finnur Jónsson foretrækker ogsaa at forklare Gjekstad i Sandeherred af et Ord geigr, der flere Gange findes brugt som Mandstilnavn[4], Af saadanne
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/286
Denne siden er ikke korrekturlest
280
A. KJÆR.
