Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/31

Denne siden er ikke korrekturlest
25
ALTERET VED ALTERHØ.

Syslen med Gravfundene har den udrettet meget. Men overfor de øvrige Mindesmærker staar den endnu hjælpeløs. Navnlig yder den os kun en rent minimal Hjælp til Forstaaelse af de religiøse Mindesmærker, – de, som dog skulde have den største Interesse og ialfald kunne aabne noget Indblik i de Gamles mytologiske Forestillingskreds. Dens Arbeidsmetode hos os forekommer at være vel spredt. Hvad der kræves, er en systematisk Undersøgelse af hele, bestemt afgrænsede Landskaber, hvor der kunde tilveiebringes en systematisk Oversigt over det samlede Materiale, paa hvilken der igjen kunde bygges sikre Slutninger.

Norges Jord gjemmer mange andre værdifulde Ting end, hvad der hentes frem ved Gravfundene og ved de mere tilfældige Sølvfund, af hvilke sidste der for nylig er gjort nogle af stor Interesse. Jeg skal nævne en Opgave, der byder sig frem som en meget nærliggende, – den, gjennem Gravninger at tilveiebringe Klarhed over Grundplanen i de gamle Hov[1]. Den Ødelæggelse, der har gaaet over disse, kan ikke paa alle Steder have været saa grundig, at der jo ikke, ialfald paa nogle Steder maa kunne paavises Levninger af Fundamenterne under Jorden. Selvfølgelig maa der søges. Selvfølgelig maa den søgende være belavet paa at gribe feil, ikke én, men kanske flere Gange; men det maa ikke bevæge ham til at stanse.

Opgaverne er dog endnu langt videre.

Det gamle Vestfold forekommer mig at være et Sted, hvor Undersøgelser af denne Art skulde blive særlig lønnende, og da især i Strøget om Viksfjorden. Dr. Hjalmar Stolpes berømte Undersøgelser af den gamle svenske Handelsplads paa Björön i Mälaren bragte i sin Tid rigt Udbytte for Videnskaben. At give den et norsk Side-

  1. I den kommende Aarsberetning (for 1906) fra Fortidsmindesforeningen vil Spørgsmaalet om Hov og Horger blive berørt i en særlig Afhandling, ved Foreningens Formand.