Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/330

Denne siden er ikke korrekturlest
TORSTEIN ASKJELLSEN, KALDET RIGE TORSTEIN FRA VOSS.
AF
O. OLAFSEN.

I de Slægttavler, som Gerhard Munthe har meddelt i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie (IV, 596), nævnes en Torstein, en Mand, hvorom Forfatteren maa have været i Uvished, saasom han har et Spørgsmaalstegn ved hans Navn. Han skulde efter denne Slægttavle være gift med Kristina Andersdatter til Vatne og Valvatne omkr. 1470, og de havde en Datter Kristina, som var gift med Erik Orm til Vatne og Valvatne 1523. Mere ved Forfatteren ikke at oplyse.

I sit Værk Familien Kielland har Axel Chr. Z. Kielland meddelt flere Oplysninger om den nævnte Mand. Efter ham var han Søn af en Askjell Torsteinsen paa Voss og var gift med Kristina Andersdatter til Vatne og Valvatne osv. Han har ogsaa hans Tilnavn: Rige-Torstein og bemærker, at han levede endnu i 1516 som en gammel Mand.

Jeg vil her forsøge, om jeg skulde kunne meddele nogle flere Oplysninger om denne Mand og hans Slægt. I Hardanger-Diplomer fra det 16de og 17de Aarhundrede omtales han meget ofte, og der var en temmelig stor Slægt, som stammede fra ham og hans Søster. Han be-