raderet og omskrevet. Nu gik det galt med Peder Tvill. Han ikke alene tabte Sagen, men skulde senere stande til Rette efter Lagmands Dom. Den 5. Juli s. A. tiltaltes Peder Tvill par samme Herredag af Moritz Stygge for Bedrag og Falskt samt Mened. Han blev nu yderst spagfærdig, tilstod alt og bad ydmygelig om Naade. Han dømtes udi Kongens Naade og Unaade. Peder Tvill havde ved hele sin Færd kun havt personlig Vinding for Øie. I den norske So nævnes Peder Tvill som Exempel paa en af Tidens ryggesløse Fogder[1]. Ifølge en Forligelse mellem Peder Tvill og Axel Gyntelberg i 1578[2] havde Peder Tvill været Mads Skeels Foged i Helgeland og synes som saadan ikke at have udmærket sig ved sine Dyder.
Ingebrigt Olsen forekommer nævnt i Domsbøgerne ogsaa i 1578; men den der omtalte Sag har mindre Interesse for os[3]. Derimod forekommer der i utrykte Diplomer i Hardanger en hel Del Oplysninger om Rige Torstein og hans Slægt, som vi vil kortelig tage i Øiesyn. Havde disse Diplomer været affattede med større Klarhed – Datidens Mænd kunde ikke skrive Dansk, saa at det kunde forstaaes – og havde Gaardnavnene overalt været tilføiet, vilde vi have havt temmelig udførlige Oplysninger om Slægten. Nu magter vi ikke at binde de løse Brudstykker sammen.
I den ovenfor nævnte Extrakt i Nettelandspapirerne nævnes Anders Baardsen, som efter hvad vi ovenfor har seet, var Rige Torsteins Ombudsmand i Romsdalen. Torstein undte ham 3 Ørebol i Tollaas (Thielløs) og 2 Ørebol i Mjelva. Der nævnes en Ingeborg Skunda, som
