Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/338

Denne siden er ikke korrekturlest
332
O. OLAFSEN.

Torstein arvede en Del Jordegods efter. Der oplyses videre, at den ovenfor nævnte Svein Arnesen maa have været i Slægt ogsaa med Anders Baardsen, som arvede forskjellige Gaarde efter ham. Der nævnes forøvrigt flere Personer her; men vi kjender ikke nærmere til dem, og de forbigaaes derfor.

I et Diplom af 18. Marts 1598 (Djønnepapirerne) vitterliggjør Orm Olsen Nedre Børve, at han har solgt til Eiliv Djønne og Gunnar Maakestad 2 Jordeparter, som tilhørte hans Hustru Herborg Lauritsdatter (Larsdr.). Eiliv var gift med Astrid Lauritsdatter og Gunnar med Ragnhilda Lauritsdatter. Det er saaledes 3 Søstre, vi her har, og de var af Rige Torsteins Slægt; dette ser vi af et Diplom af 1612 (sammesteds). Nogle Lagrettesmænd kundgjør her, at paa Vaartinget for Kinservik i 1612 klagede Eiliv Djønne over Arven efter Torstein Bjørke, som hans Søstersøn Gjermund Haftorsen havde tilegnet sig, og hvortil Eiliv paa sin Hustrus Vegne mente sig; medberettiget. Astrid, hans Hustru, var Gjermunds Broderdatter. Heraf ser vi, at Rige Torsteins Søster maa have været gift med en Haftor paa Voss, at disse havde flere Sønner, men at Gjermund havde vidst at tilegne sig en stor Del af Arven. Gjermund Haftorsen Aalvik nævnes i 1597; han var gift med Brita Gudmundsdatter og havde Sønnerne Haftor og Olav. Der holdtes Skifte efter Gjermund nævnte Aar; Haftor fik Indre Aalvik, Øvre Hakestad, Tjoflot og Midt-Sekse.

Vi har et Diplom af 15. April 1616 (sammesteds), hvor Elling Jonsen Jaastad vitterliggjør, at han for lang Tid siden, da Jakob Jørgensen, forrige Lagmand i Bergen, holdt Ting i Kinservik, paatalte paa Tinget den Arv, som var falden efter en Mand ved Navn Torstein Bjørke på Voss, som hans Søstersøn Gjermund Haftorsen tilegnede sig, saaledes at hans Brødre og deres Børn intet fik.