I det Mindeskrift med sproglige og historiske Afhandlinger, viede Sophus Bugges Minde, som blev udgivet efter hans Død, paa den Dag, da vor afdøde, store videnskabelige Forsker skulde have fyldt sit 75de Aar, har jeg meddelt en Afhandling, med Titelen Den gamle hadeland-ringerikske Kongeæt og Snefridsagnet. I denne Afhandling har jeg bl. a. fremsat den Formodning, at Sagnet om den fagre Finnepige Snefrid, som havde daaret Harald Haarfagres Hjerte, oprindelig helt stammede fra Hadeland, og at det først længere nede i Tiden var overført til Dovre i Gudbrandsdalen, som et Tilbehør til den Legende om samme Konge, som efterhaanden dannedes, og hvori han staar som selve Dovrejøtunens Fostersøn. Jeg opstillede i den Forbindelse som en Slutning, at den Gaard, hvor Haralds Møde med Snefrid skulde have fundet Sted, ikke var Tofte paa Dovre, men Tuv lige ved Kirkerne paa Granavolden. Jeg kan nu føie dertil en Oplysning, paa hvilken jeg den Gang ikke var bleven opmærksom, men som maa regnes for en ganske væsentlig Støtte for min Slutning, at der ikke langt fra Tuv den Dag idag forefindes en Gaard, hvis Navn uvilkaarlig maa henlede Tanken paa den Gamme, som omtales i Sagnet om Snefrid, og hvori hun og hendes Fader boede.
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/342
Denne siden er ikke korrekturlest
DE GAMLE HADELANDSKE SAGN.
AF
DR. YNGVAR NIELSEN.
