Det er Gaarden Gamme i Grans Herred[1], nævnt
med dette Navn (a Gammæ) i et Diplom af 6te December
1489 (trykt i Diplomatarium Norvegicum, I, No.
964. Samme Navn forekommer for øvrigt ogsaa i et
nærliggende Herred, Vestre Toten, hvor det dog ikke
kan træffes i middelalderske Dokumenter. Ordet gammi kan,
som nærmere paavist af Professor A. Torp, være indogermansk
i sin Oprindelse og kjendes baade fra Norge,
Danmark og Sverige. Det kan forekomme i Betydning af
en Krybbe, en Trækrybbe; men i den almindelige Brug,
baade i Norge og i Sverige, anvendes det om en Jordhytte,
saaledes som den fornemmelig anvendes af den
finske, lappiske Befolkning.
Det kan neppe være tvivlsomt, at Forekomsten af dette Gaardnavn paa Hadeland staar i nærmeste Forbindelse med de til dette Landskab knyttede Sagn om Trolddom saavelsom om Finner, der øvede saadan Trolddom og oplærte andre i den. Naar først Opmærksomheden er vakt for Tilværelsen af dette Gaardnavn paa Hadeland, maa det med Nødvendighed sættes i Forbindelse med Sagnet om Ragnvald Rettilbeine, den tryllekyndige Kongesøn, som var den hadelandske Spaakvindes Lærling.
Gaarden Gamme ligger i Syd for Granavolden, som Tuv ligger i Nord. Afstanden fra Gamme til Tuv er neppe mere end 4, høist 5 Kilometer. Nu kan vi forstaa Grunden til, at Finnens Gamme er kommen ind i Sagnet. Under Forudsætning af, at Harald har været paa Tuv, har da de første Sagnfortællere opgjort sig den Mening,
- ↑ O. Rygh, Norske Gaardnavne, IV,2 (ved A. Kjær), S. 144. Smlgn. S. 101. Om selve Ordet Gamme (oldnorsk gammi) kan henvises til Sproglig-historiske Studier, tilegnede Professor C. R. Unger (Christiania 1897), S. 185 flg. (en Afhandling af Alf Torp: Bidrag til germanisk, navnlig nordisk Ordforklaring).
