at han har gaaet til Granavolden og derfra over Brekkerne hen til Gammen. Selvfølgelig vinder vi ingen Oplysning om, hvad der overhovedet kan have været Sagnets historiske Baggrund. Hvad der vides, er alene den Ting, at Tilværelsen af Navnet Gamme giver et paalideligt Holdepunkt for at forklare Sagnets Lokalisering til Hadeland, at det er her, Folket har stedfæstet de finske Vandresagn.
Sagnet om Ragnvald Rettilbeine og hans Trolddom er for øvrigt kjendt fra Heimskringlas Beretning om, at Harald Haarfagre blev underrettet om hans Seid, – hvorledes Harald sendte Eirik Blodøkse til Hadeland og der lod Ragnvald dræbe med 80 Seidmænd. Strøget over Hadeland, maaske fornemmelig omkring Granavolden, er visselig et af de Steder, hvor der længe har levet dunkle Minder om gammel hedensk Kultus. Selv om de enkelte Beretninger har været uklare og vilkaarlige, digtet og sat sammen forholdsvis langt ned i Tiden, saa har de dog sin historiske Kjerne.
At udfinde denne, er derimod en meget vanskelig Opgave. Men det er dog ikke haabløst at trænge længere ind imod den, og maaske kan det lykkes at klargjøre enkelte Træk af Hadelands mytiske Fortid. Bl. a. kan der muligens fra den kristne Kultus kastes Streiflys tilbage over den hedenske.
Vi finder saaledes paa Hadeland de gamle, høist interessante Skulpturer i Muren og Grundvolden paa Lunner Kirke. Disse har længe været kjendte, men ligefuldt negligerede, uagtet vi ikke har saa meget af den Sort her i Landet. Ud af disse plumpe Menneske- og Dyrebilleder aabenbarer der sig en mærkelig Fantasi. Ved indgaaende Studium af dem kunde der nok læres en Del mere end de blotte skematiske Oplysninger om, at de skal betyde de og de bibelske, muligens apokalyptiske Figurer. Vi kunde
