Det kan være, at adskilligt, som berettes os som Rigs- historie, nærmest hører hjemme her, – at det nærmest gaar ind under Oplandshistorien. Det kan tænkes som en Mulighed, at Harald Haarfagres Rigsforfatning, i den ideelle Form, hvori vi har den skildret af Snorre Sturlassøn, nærmest maa have passet paa Oplandene. Som han meddeler os Fortællingen, skulde den ogsaa nærmest kunne høre hjemme der. Han har givet den Plads umiddelbart efter Skildringen af Oplandenes Samling, foran Trøndelagens Erobring.
Netop Vestfold-Oplandsriget skulde besidde Forudsætningerne for den Organisation, som Harald der maa have skabt. Uagtet heller ikke disse Landsdele paa Samlingstiden har dannet et fuldstændig sammenhængende Komplex, – uagtet de indbyrdes har været skilte ved Aaser og store Skove, saa har de dog ganske anderledes hørt sammen som afsluttet Hele end de vestenfjeldske Landskaber efter den lange Kystrand. Mellem dem lod der sig istandbringe en forholdsvis let Forbindelse; Forholdene var her mere overensstemmende med Nabolandene og maatte begunstige en lignende Udvikling som den, med Dannelsen af sammenhængende Rigskomplexer.
Den Samfundsorden, som Snorre Sturlassøn har skildret, og for hvilken han visselig har havt sine Kilder i en sagnmæssig Tradition, som har levet ned til hans Tid, refereres, som nævnt, i Heimskringla umiddelbart efter det, som der fortælles om Haralds Færd gjennem Oplandene og over Dovrefjeldet. Den kommer som et Led mellem to Episoder i Snorres Skildring af Samlingsværket, foran hans Omtale af Trøndelagens Indlemmelse i det nye Vælde. Netop dette kan have sin Betydning. Hvorfor har Snorre villet vælge et saadant Punkt til at indflette denne Omtale af Haralds Forfatning? Den rette Plads skulde dog være en ganske anden, efter Fortællingen
