Haarfagre overalt havde gjennemført de Indretninger, som Snorre har beskrevet for os? Først maatte man da ialfald have havt en ensartet Inddeling i Fylker; men det havdes ikke. Fylki er et høist forskjelligartet Begreb, og det vil blive et vanskeligt Arbeide at paavise, hvorledes hele Norge skulde være inddelt i nogenlunde jevnt tilsvarende Fylker, som atter skulde deles i fire Underafdelinger, hver med sin Herser i Spidsen. Helt indført kan vel ialfald denne Ordning ikke have været, og havde den været det, vilde det let kunne forstaaes, hvorfor den hurtig maatte forsvinde og ikke efterlade sig mange Spor. En anden Sag er det, at Vestfold-Oplandsriget i Forveien har dannet en sluttet Helhed, staaet som en Statsenhed for sig og havt en Forfatning, svarende til, hvad Snorre har vidst at berette os fra Harald Haarfagres Dage.
Om Fylkesinddelingen foreligger der hidtil kun mindre omfattende Undersøgelser. Noget af det bedste, som haves i den Retning, er, hvad Gustav Storm[1] forlængst har leveret derom i en liden Afhandling under Overskriften: »En Levning af den ældste Bog i den norrøne Literatur«. Han omhandler deri det ældste Fylkestal og søger et sikkert Udgangspunkt for den hele Fylkesinddeling ved Tiden om 1120 i dette. Jeg kan ikke her i alle Dele være enig med ham; men hans Slutning om, at der ved nævnte Aar paa Oplandene var fire Fylker: Raumarike, Ringerike, Hedemarken og Gudbrandsdalen, forekommer mig rigtig. Et Navn Haðafylki forekommer, efter Storms Mening, overhovedet kun i Aarene 1273–1277, og det er kun fra den allersidste Tid, hvori den gamle Fylkesinddeling bevarede nogen Magt. Kort efter blev den fortrængt ved den nye administrative Inddeling i Sysler.
I den sidste Tid er der kommet op en Bestræbelse
- ↑ Historisk Tidsskrift, Række I, Bind 4, S. 478 flg.
