han har fundet et nyt Hjemsted paa Gamme eller kanske snarest i Fjeldhøiden lige i Syd for denne Gaard. Men denne Overførelse af en enkelt Sagnfigur, med ny Stedfæstelse, giver et Indblik i den brogede Beskaffenhed af den omfattende Sagnkreds, som Sagaskriverne har forefundet over Oplandene, og hvori Digt og Virkelighed i lige Grad har været blandet om hinanden. Minder om gammel Kultus og Reminiscenser af Vestfold-Oplandsrigets Forfatning har her været kastet om hinanden og har frembragt en Forvirring, hvori det kan synes haabløst at ville bringe Rede. Sagnet sætter sig ud over ethvert Hensyn til alt, som heder Kronologi.
Navnet lyder jo Rolv i Berg, ikke af Berg eller Rolv paa Berg. Saa meget mere kan det opfattes som pegende paa en Landvætte, der har været tænkt boende i en eller anden fremstaaende Høide. Efterat han senere var bleven inddragen under den vide Sagnkreds, der blev opstillet som virkelig Historie for at fylde de Aarhundreder, som laa forud for Norges Samling, og for at danne et Grundlag for Fylkeskongernes Genealogier, maatte han blive en qvasihistorisk Skikkelse, Hedemarkens gamle Landsheros, som havde regjeret over denne Landsdel med kongelig Myndighed og dertil svarende Værdighed. Han kan paa Mjøsens østlige Bredder have staaet som Sagnkredsens centrale Skikkelse, men har ikke kunnet beherske de Landskaber, som laa i Vest for Mjøsen. Paa den Side var det Snefrid, som var den mest fremtrædende, og med hende den Æt, hvortil hun som Harald Haarfagres Hustru skulde være bleven Stammoderen. Idet Sagnet der fik at sysselsætte sig med en Slægt, som skulde være en Gren af selve Ynglingeætten, maatte Rolv i Berg nødvendig træde tilbage.
Men ogsaa overfor de ældre Led af Ynglingeætten maatte Rolv i Berg træde tilbage. I Ynglingernes Saga
