Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/356

Denne siden er ikke korrekturlest
350
DR. YNGVAR NIELSEN.

var der for ham ingen Plads. I de mer eller mindre sagnmæssige Traditioner, som sysselsætter sig med disse Konger, findes derimod et andet Navn, som nogle Gange vender tilbage, og som maaske til en Begyndelse kan have havt en lignende Oprindelse, som Navn paa en lokal Landsheros for en Del af Oplandene.

Dette er Navnet Eystein.

Det er nok saa, at dette allerede forekommer om en af Ynglingeættens Konger i Upsala. Men det har forøvrigt i mange Henseender Præget af at være et Navn, som særlig maa formodes at høre hjemme i den oplandske Sagnkreds. Det kunde tænkes at have Forbindelse med den mærkelige hellige Ø (Eyin helga), som fremdeles danner Oplandenes geografiske Midtpunkt, og som maa have indtaget en fremtrædende Plads i dets Kultus. Hvis Navnet Eystein kan have havt en eller anden Sammenhæng med Helgeøen, bliver det lettere at finde Forklaringen til dets særlige Anvendelse i Sagnene om Personer, der nævnes som Konger over Hedemarken, hvortil Helgeøen altid har henhørt og fremdeles henhører.

Ved Siden af Ynglingekongerne gaar der nemlig ogsaa en lokal Række af oplandske (hedemarkske) Konger og Jarler, som bærer dette samme Navn Eystein. En af dem er Eystein den mægtige eller den onde, hvem Sagnet lader udstrække sit Rige helt til Sparbuen nordenfjelds. Men saa er der ogsaa en Eystein Jarl, som i Harald Haarfagres Dage blandes ind i Snefridsagnet og dermed ligeledes kommer over i den specielt hadelandske Del af Sagnkredsen. Thi Eysteins Datter, Svanhild, er øiensynlig intet andet end en Variant af Snefrid. Svanhild faar med Kong Harald Sønnen Ragnar Rykkil; men denne nævnes paa andre Steder som Søn af Snefrid og er den samme, som ellers fører Navnet Ragnvald Rettilbeine, den, som i fortrinlig Grad er hjemmefæstet til Hadeland. Dette er