Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/358

Denne siden er ikke korrekturlest
352
DR. YNGVAR NIELSEN.

og disse anbringes ved Fordelingen af Haralds Sønner som Konger inden de enkelte Landsdele netop paa Hedemarken. Ragnar Rykkil er Snefridsagnets Ragnvald Rettilbeine, som her faar sin tredie Moder. Men han hører tydelig hjemme paa Hadeland. Ring begynder i Sagnene paa Ringerike. Men Sagnets Etymologer har ogsaa havt Behov for ham paa Ringsaker, og derved er denne Genealogi bleven lavet. Ring den ældre er Ringerikes Eponym, medens Ring den yngre fylder samme Plads paa Ringsaker. Men den, som tilsidst har stillet Sagnene sammen og bearbeidet dem, har aabenbart havt den hele store Masse af saadanne samlet foran sig og paa dem bygget sine genealogiske Kombinationer.

Fra Mjøsens Østside er de tre Navne, som oprindelig har hørt hjemme i lokale Sagn, som er opstaaet dersteds, bragt over til Vestsiden og videre til Hadeland, – Svade Jøtun, Eystein Jarl og Kong Ring. Gjennem de etymologiske Forsøg er saa, enten efterhaanden eller med en eneste Gang, den hele Masse sat i System, og paa den Maade er den ført i Pennen af de yngste islandske Sagasamlere og overgivet til Efterverdenen. Sagnmassen har rimeligvis engang været meget større. Navnlig har vel Hadeland havt flere Troldomssagn, knyttede til Egnens ældgamle Kultuspladser. Det kan ikke have været for intet, at en saadan Seidmand som Ragnvald eller Ragnar er bleven netop Hadelands Repræsentant i Sagnkjæden, og at hans Æt siden gik for at være den specielt seidkyndige gjennem følgende Slægtled.

Snorre har hørt tre Sagn om Snefrid, Aashild og Svanhild, og han har ikke opfattet dem som det, de i sin Kjerne skulde være, nemlig forskjellige Udgaver af en og samme Tradition. Han har fæstet sig ved deres Varianter og enten overseet eller ikke forstaaet deres indre Enhed. Men dermed har han ogsaa tillagt Harald Haar-