er ikke noget for Norge og dets nærmeste Nabolande Enestaaende. Dyrkelse af Guder, høiere eller lavere, der knyttes til Hauger, Stene, Stenhobe og fritstaaende Altere, er et meget almindeligt Fænomen. Det er knyttet til alle Himmelstrøg og er fremgaaet af en for alle Mennesker fælles Forestilling.
Hvad de to Mindesmærker, som er omhandlede i denne Beretning, angaar, da maa det fremdeles haves for Øie, at de begge fortjener en nærmere Undersøgelse gjennem Gravninger.
Ved Valbymonumentet er der, saavidt vides, foretaget en Gravning. Men denne har været begrænset og ikke omfattet det hele Felt, som der er at medtage. Ved Alteret under Alterhø er der ikke anstillet nogen Undersøgelse. Ved den af Eneboeren paa Kabben foretagne Ombygning er dette maaske blevet i den Grad nyformet, at man neppe engang er istand til at paavise dets oprindelige, eldgamle Fundamenter fra de Dage, da det endnu havde bevaret sin Alterform. Men saa kommer dertil Schønings Beretning om de Stenkredse, der fandtes ved Alteret i 1773. Disse er nu ikke synlige. Men de kan maske gjenfindes ved Gravninger i Grunden, og saadanne maa ialfald kunne fastslaa, om der paa deres Plads findes levnet Kul o. lign.
Stenkredsene oppe i denne Høide synes vanskelig at kunne tænkes at have været Gravsteder, medens det er rimeligt, at de har dannet et Supplement til Alteret og tjent den samme Kultus som dette. Det er derfor ikke urimeligt, at en omhyggelig Undersøgelse af det hele Strøg omkring Alteret vil kunne give et Udbytte, der kan tjene til at kaste Lys over de gamle Stenkredses Øiemed og Anvendelse. Jeg skulde saaledes anbefale denne Sag til Archæologernes Opmærksomhed og bede om, at den allerede i Sommeren 1907 kunde blive undersøgt af kyndige Folk.
