Af hvad der i det Foregaaende er udviklet, vil det
sees, at her ikke kan fremlægges sikre Slutninger, paa
viselige Resultater. Naar det er forudsat, at de to her
omhandlede gamle Monumenter begge er Horger, er dette,
omend meget sandsynligt, dog endnu ikke mere end Hypoteser,
hvis Paalidelighed endnu kan tiltrænge mange
Undersøgelser og maaske aldrig blive bragt helt til Evidens.
Men saa meget tror jeg dog at kunne sige, at det alene
bliver ved at betragte de fremdeles forhaandenværende
Mindesmærker af denne og lignende Art, at man kommer
til fuld Indsigt i dette baade vanskelige og vigtige Emne.
Selv de ældste Kvad, der er komne til os, tilhører en
Tid, da Horgerne havde mange Aarhundreder bag sig.
De skriftlige Kilder maa naturligvis ogsaa høres. Men
de kan ikke tillægges den hovedsagelige Afgjørelse. Og
hvad de archæologiske Fortidsminder angaar, da maa disse
ogsaa undersøges paa ny, og det endog meget grundig,
forinden de kan tillægges hele den Vægt, som de rettelig
maa have.
I de Strøg, hvor de sidstnævnte Minder er at træffe, vil visselig en Undersøgelse som den af mig anbefalede, vække almindelig Interesse og finde Støtte hos Befolkningen. Som opmuntrende Exempel kan nævnes den Maade, hvorpaa Hedemarkens Befolkning optraadte, efterat jeg i 1905 havde henledet Opmærksomheden paa den Interesse, der knyttede sig til den gamle Kirkeruin paa Rokoberget[1].
- 30te November 1906.
- ↑ Den norske Turistforenings Aarbog, 1906, S. 97–113.
